Hvad kan jeg tilbyde?

Fysioterapi

Som Fysioterapeut bliver man uddannet til at behandle folk med lidelser i bevægeapparatet. Man kan møde fysioterapeuter mange steder; på hospitaler og klinikker, både private og offentlige, men også som undervisere, som konsulenter, i bedriftssundhedstjenesten, plejehjem, rehabiliteringscentre, folkeskolen, hjælpemiddelcentre, idrætsforeninger, arbejdstilsynet mm.

Fysioterapeuter arbejder ofte under lægehenvisning. Det betyder, at du som forbruger ikke skal betale for fysioterapien. Det sker over sygesikringen. Men der er også selvstændige fysioterapeuter, hvor forbrugeren selv skal betale.

Mit fysioterapeutiske tilbud

Jeg er Statsautoriseret Fysioterapeut. Jeg arbejder selvstændigt, er ikke under sygesikringen, hvilket betyder, at du selv skal betale for behandling hos mig.

Jeg har ikke en klinik med træningsredskaber og derfor vil mit udgangspunkt ofte være dit hjem. Jeg kan enten komme til dig og rådgive dig i arbejdsstillinger mm. i forhold til dit hjem, eller du kan komme hos mig og få øvelser med hjem, som passer til dig og dine lidelser.